EGEMAR & CLAUSEN > Saga-FAQ > Beløb på andelsbevis – hvor kommer det fra?

Beløb på andelsbevis – hvor kommer det fra?

Ved stiftelsen betales et beløb – det beløb kaldes indskuddet, og det er det beløb, der skal stå på dit andelsbevis.
Indskuddet er grundlaget for fordeling af foreningens formue og fordeling af boligafgift.
I regnskabet for foreningen kan du læse, at det samlede indbetalte indskud. Når der sælges en lejlighed stiger beløbet.
I regnskabet kan man også læse, at “kursen” på andelsbeviset, og det er denne kurs, man skal gange indskuddet med for at finde den maksimalt lovlige værdi.
At købe et andelsbevis er som at købe en aktie. Aktien har en pålydende værdi (indskuddet). Det, som du skal betale for aktien, afhænger af selskabets egenkapital. Hvis det er en meget velhavende selskab f.eks. Mærsk, skal du betale meget for en aktie. Når du køber et andelsbevis køber du rent faktisk ikke en lejlighed. Du køber juridisk en andel af andelsboligforeningen. Jo mere ejendommen er værd og jo mindre lån, der er i ejendommen, jo mere skal du betale for andelen. Forskellen mellem et andelsbevis og en aktie er, at der til køb af et andelsbevis følger brugsretten til en lejlighed. Hermed har du også fået forklaring på forskellen mellem en andelslejlighed og en ejerlejlighed. Som andelshaver ejer du ikke den lejlighed, du bor i. Du har “kun” brugsretten til lejligheden. Det, du ejer, er en andel af foreningens egenkapital.